Ed Is On konceptvideo.. Enjoy!

Implementering og afprøvning

Torsdag aften skulle vi afprøve vores designkoncept "Ed Is On" på Edisonbygningens facade. Implementeringen gik nogenlunde som forventet, vi oplevede dog nogle få komplikationer ift. den manglende belysning på det tidspunkt af aftenen, og blev klar over, at det ville være nødvendigt at opsætte ekstra belysning, for at kameratracking ville kunne fungere. Imidlertid var dette dog ikke noget problem, idet vi under afprøvningen styrede designet manuelt. Dette var dog også lidt kompliceret, for det var svært for Mette, som styrede farvernes bevægelse, at følge med i vores bevægelser oppefra kontrolrummet.
Selvom farvespektret overordnet set tog sig godt ud, så kunne nogle af farverne godt have været anderledes. Eksempelvis savnede vi en tydeligere grøn, og samtidig blev nogle af farverne forvrængede grundet de gule lameller som dioderne sidder på.

Under implementeringen i Max stødte vi ind i en del udfordringer. Da vi skulle have farverne ind på skærmen var det problematisk at tage højde for, at spektret skulle fortsætte uden for skærmen, så man kunne flytte rundt på det. Da Max-projektet skulle føres over i patchet ArtNet for at kunne blive sat op på facaden, gik der kuk i interaktionen, således at spektrets bevægelser ind imellem reagerede uventet på bevægelserne med piletasterne. Vi fandt aldrig årsagen dertil, men i og med at interaktionen med piltasterne er uvæsentlig pånær under afprøvningen, så er dette ikke noget at lade sig gå på af.

På trods af alt ovenstående var vi alle sammen positivt overraskede over, hvor tæt vi kom på at realisere vores design. Det var fedt!

Scenarier

Vi har lavet et plus-scenarie og et minus-scenarie, hvilket har åbnet op for en diskussion om, præcis hvordan vi ønsker at vores design skal fungere, og hvilke problemer, vores design kunne have.

Først vores plus-scenarie:

Vores minus-scenarie:

Workshop

Vi har afholdt en inspiration card workshop, hvor vi bl.a. inddrog forskellige ord fra vores associationsøvelse som domænekort. Disse kombinerede vi med teknologikort, som bestod af mange forskellige teknologier.

Efter at have kommet frem til forskellige ideer, diskuterede vi disse i forhold til spørgsmål som følgende: 

• Hvilke potentialer kan der fokuseres på i området?
• Hvilke problemer kan afhjælpes, og hvordan?
• Hvilke typer mennesker befinder sig især i synsafstand fra facaden?

De to ideer, som dette producerede, er som følgende:

1.  Denne idé er opstået ud fra de fire kort "bevægelsessensor", "cameratracking", "fodgængere" og "farvespektrum". Her ønsker vi at fodgængere kan interagere med facaden ved blot at gå forbi. Når brugeren går foran facaden, måles dennes mest gennemtrængende farve, f.eks. på jakken. Denne farve gengives på facaden sammen med de øvrige farver i farvespektrummet. Farven vil herefter følge brugeren, og skubbe de andre farver i samme retning, indtil brugeren er helt forbi facaden.
   Mange af brugerne bruger hovedsagligt området som et gennemgangssted. Disse har ikke nødvendigvis tid til at stoppe op, og de bliver heller ikke nødsaget hertil. De kan blot gå forbi, som de plejer. Dette betyder dog ikke at facaden er spildt, da synet stadig kan nydes fra afstand, f.eks. af studerende, der holder rygepause. Brugere kan dog også vælge at interagere mere aktivt med facaden ved at bevæge sig foran facaden, og derved rykke på farverne. Herved kan der skabes et mere spændende område, både for stillestående og forbipasserende personer.
2. Den anden idé er sammensat af "rygere", "mobiltelefon", "pause" og "farvespektrum". Her interagerer brugen med facaden vha. sin mobiltelefon, nærmere bestemt sms'er. En bruger kan skrive sms med panelnummer og farvekode til et bestemt nummer, hvorved det valgte panel skifter farve. Dette koncept er basalt set bestemt til den brugergruppe, der hedder studerende, som holder pause udenfor i området. Disse brugere er bekendt med konceptet bag farvekoder, og har mulighed for at få information gennem institutionen. Dette design er altså ikke på samme måde møntet på alle forbipasserende, som det øvrige, men derimod på den gruppe som opholder sig mest foran facaden - rygerne. Herved skabes et kreativt udfoldelsesrum i området, hvor mange kan bidrage til, hvordan facaden skal se ud. 

VMR

values - what do X designers believe that design is about as a value system?

• what are the objects of design? –  Lysbaseret mediefacade
• what are the contexts of use? – Forbipasserende, ankommende til Nygaard eller Schön, rygepauser.
• what are the primary concerns? – Lyset kan ikke ses om dagen, hvor der er flest I facadens umiddelbare nærhed
• what can be measured? – forbipasserende kan tælles i specifikke tidsrum og tiden det tager at gå forbi kan også måles.
• what are the goals? – at udnytte uforløst potentiale i mediefacaden
• for what are designers responsible? – at folk i højere grad bliver opmærksomme på facaden uden at trafikanters sikkerhed tilsidesættes.
• how does design improve life? – Ens transporttid eller ventetid bliver forsødet
• how does design integrate with the environment? – vores design udspringer af associationer, som er fundet i området. Derfor vil designet på en eller anden måde bygge på noget fra området.

methods - what do X designers believe that design is as an activity in terms of methods and frameworks?

• what do you do when you design? – Indsamle data, udvide vores horisont med associationer(Divergerende), afholde workshop og komme op med design forslag(Konvergerende)
• what frameworks/methods are used? – Etnografisk inspirerede feltstudier, horisontudvidende mindmap, workshop
• how is iteration used? – Meget lidt i denne korte proces. Men vi starter med associationer til området og kommer tilbage hertil i vores workshop og ender nok også op med noget der kan relateres hertil.
• how is prototyping used? – Bliver ikke brugt før processen deles mellem alle grupperne.
• how is user research conducted? – Mest med fokus på situationen, ellers mest udført hos os selv, da vi selv er brugere.
• how do you collaborate? – Vi laver tingene i fælleskab og bruger hinandens kompetencer og tanker.
• how do you measure success? – Positive reaktioner hos domænets brugere.

representations - what do X designers believe designs are in form of plans or explanations?

• what is the form of a design? – På nuværende stadie skal vi ende op med en tegning med dertilhørende koncept
• how are designs expressed? – Gennem tegninger eller kollager
• how are designs compared? – Sammenlignes til øvelsestime med de andre gruppers designs
• how do you reason about designs? – Vurderer hvorvidt den ønskede effect af det givne design kan ses opfyldt i domænet.
• how are existing designs distinguished from planned ones? – Det eksisterende design udfylder ikke potentialet, vores planlagte design skulle gerne opfylde mere af dette potentiale.
• how is one designed compared to another? – Hvordan passer designet ind i domænet og sammen med brugerne i forhold til det der sammenlignes med. 

MKST

I forhold til mind set, er vi basalt set enige om at design handler om brugeren; både usability og user experience. På nogle punkter er vi dog lettere uenige. Dette er omkring det vigtigste aspekt ved design. Nogle i gruppen synes at være mere kommercielt orienterede, hvor andre synes at have større fokus på det idealistiske. Desuden var der en vis uenighed om, hvad der kan karakteriseres som designet. Nogle ville fokusere mere på teknologien der ligger bag, hvor andre hellere ville se helt bort fra dette.
Når det kommer til knowledge set og skill set er vi enige om at designerens viden skal omhandle brugeren og den unikke situation. Måden, hvorpå designerens viden opbygges, er learning by doing. Kategorierne knowlege set og skill set flyder for os sammen, da vores uddannelse baserer sig på en sammensmeltning mellem viden og egenskaber.
Ved tool set er vi enige om at der er mange forskellige værktøjer, som kan bruges. Det vigtigste er, at de er anvendelige i den givne situation, hvad enten det er pap eller programmering.

Skitse

Materialer:
Umiddelbart fandt vi ikke særlig mange relevante materialer at arbejde med. En ting gik dog igen flere steder på vores affinity diagram, nemlig lys. Det være sig ord som "solopgang" og "regnbue". Disse ord var grupperet under kategorien ":)" eller positivladede ord. Herudover var cykler, biler og cigaretter også gennemgående navneord som eventuelt kunne bruges som materiale. Vi havde også flere steder brugt farver, fx i form af ord som "farvespektrum" og førnævnte "rengbue".

Situationer:
I vores feltarbejde var vi vidt omkring og fandt steder og "opfandt" situationer, som muligvis ligger langt fra virkelighedens situationer. Vi fandt blandt andet en sofagruppe på øverste etage i Incuba Science Park og forestillede os at tage en lille pause og drikke en kop kaffe. Hvor vidt nogen bruger stedet til dette, tvivler vi på. Mere virkelighedstro situationer er rygepauser udenfor Nygaard- og Schönbygningerne. Der er i begge tilfælde tale om situationer med mulighed for social interaktion.

Modaliteter:
Vi mødte meget få steder hvor man benyttede sig af andet end sine hænder og øjne. Her fandt vi bla. en elevator med knapper, som vi benyttede til at nå nye højder i vores etnografiske inspirerede feltstudie (Blomberg 1993).

Metaforer:


Interfaces:
Som før nævnt stødte vi på interfacet i elevatoren med knapper til at formidle hvilken etage man vil overføres til. Et andet sted mødte vi et interface, som skulle give os adgang til en bygning. Ved hjælp af adgangskort og  personligkode brolagde vi gulf of execution(?) og tiltvang os adgang til bygningens hemmeligheder.

Interaktion:
Den interaktion vi umiddelbart mødte mest var human-human interaktion. Få steder som nævnt ovenfor mødte v dog også HCI. Men mange af stederne var det sociale møder med en cigaret eller en cykel imellem som var den interaktion der forekom

Vores proces

Vi startede ud med at lave associationer til vores data, det vil sige vores billeder og vores stikord fra forrige blogindlæg.

Herefter lavede vi post-its med hvert ord, og satte dem op på tavlen.

Vi lavede et affinity-diagram med de forskellige post-its -altså hvilke relationer de forskellige ord kunne have til hinanden, og gav de forskellige kategorier overskrifter.

Edison-bygningens facade

Vi har lavet et feltstudie omkring Edison-bygningen, med fokus på forskellige genstande omkring bygningen. Vi startede med at undersøge, hvorfra man egentlig kan se facaden, og hvor langt væk, da dette har betydning for synligheden af de enkelte dioder. Tæt på har dioderne indeksikalske træk, da de tydeligt kan adskilles fra hinanden (Peirce). Langt fra forsvinder diodernes enkelthed, og bliver i stedet til en enhed. Vores valgte genstande er der placeret både tæt på og langt fra facaden.

Lige overfor bygningen er indgangen til Schön, hvor man låser døren op ved hjælp af nøglekortlæseren. Indgangen har også relevans i forhold til menneskers adfærd omkring facaden, hvilket vi vil komme ind på senere.

Fra IT-biblioteket kan facaden også ses.

Oppe på taget af Ada-bygningen kan man se facaden, men også en fælde.

På øverste etage i Inbcuba findes et hjørne med stole og en sofa, hvor udsigten til facaden kan nydes med en kop morgenkaffe. 

Endnu et sted, hvor en kop morgenkaffe ville være på sin plads. Dette er terrassen i/ved Nygaard.

I forbindelse med vores feltarbejde har vi observeret menneskernes færden omkring Edison-bygningens facade. Dette har vi kogt ned til følgende fem stikord:

1. Bilister og cyklister
2. Rygepause og "kaffehentning"
3. Forbindelsespunkt mellem beboelse og Storcenter Nord
4. Studerende
5. Virksomheder